Fernisering, Påskeudstilling 27. Marts 2010
Tak for ordet. Jeg vil starte med at rose de mennesker, der har startet og driver Kammergalleriet, det er et rigtigt godt initiativ med et lille galleri her i centrum af Lemvig. Det er en oase at komme herind og få lov at kigge og sidde midt i en indkøbstur, og det er dejligt for gågaden og hele byen, at der er liv også i de her lokaler. Jeg fornemmer, at der er mange besøgende her i galleriet og mange kunstnere, der gerne vil udstille, så jeg vil ønske initiativtagerne god arbejdslyst med den fortsatte drift.
Påskeudstilling i kammergalleriet og med 24 kunstnere, der udstiller. Det er en både spændende og svær opgave at få lov at åbne den, for det er umuligt at give alle kunstværkerne eller kunstnerne de bemærkninger med på vejen, som de har fortjent.
Jeg vil i stedet for tage udgangspunkt i selve udstillingens titel og navn, påske og den årstid, vi er i, foråret.
Påsken er jo en kirkelig højtid, med et hændelsesforløb, der går over hele følelsesregisteret, fra glædelige begivenheder til stor smerte, sorg og død og tilbage til glæde igen.
Vi glæder os alle sammen til påsken, men for de fleste af os er det nok mere på grund af verdslige ting, feriedage, tid til samvær med familien og til at komme den første tur i haven.
Vi har netop haft den længst og strengeste vinter i mands minde, og det var rigtigt dejligt – især i starten. Norske tilstande med klar kold luft, og mulighed for at stå både på ski og skøjter, så længe vi orkede. For til sidst havde vi egentlig alle sammen fået nok, og den sidste snestorm for bare 3 uger siden, den var os inderligt tilovers.
Så det forår, der er kommet i sidste uge, og med varmerekord og 15 grader i torsdags, det har vi længtes efter, og det vil vi nyde her i vores fridage. Vi går i haven og på planteskolen, og også i år vil vi garanteret forkøbe os i vores forårskådhed, og ikke nøjes med stedmoderblomster og løgplanter, men købe sommerblomster, som skal skiftes ud næste gang, vi får nattefrost.
Også her i Kammergalleriet er der tegn på forår. Her er pyntet med løgblomster, både nogen der må leve på en sten, og nogen der er så heldige at komme i krukker eller kurve.
Og så er der alle kunstværkerne – de er jo vidt forskellige, både i stilarter, udtryksformer og farvevalg.
Også her kan vi finde de lysegrønne og gule nuancer, der hører påsken til, og vi kan finde motiver, der minder om spirende planter.
Sejlskibene er ved at blive sat i vandet, og selv for mig, der ikke sejler, sætter de tanker i gang om en cykeltur ud langs fjorden i solskin og en svag brise, jeg kan næsten mærke den friske og alligevel lune luft.
Der er et fuglehus i rødt, orange og gult, det venter bare på, at en mejse, en spurv eller en stær skal komme forbi, bygge sig en rede derinde, og stifte en familie. Så lad os lukke dørene op til kammergalleriet, så livet kan leves herinde.
Men hvad så med de legendariske gamle damer, Ingrid og Elly Bagge Lauridsen, hvordan passer de ind i denne påske udstilling. Elly døde som den sidste for et par måneder siden, men de 2 frøkener har sat sig store spor i Lemvig og i vores alle sammens bevidsthed. Når der fra kirketårnet spilles en sang hver 3. Time, så nyder vi det alle sammen, standser lidt op, det lyder smukt her i hullet mellem bakkerne, og gør Lemvig til en lille storby: tænkt at vi har sådan et klokkespil.
Og forretningen ”Damernes magasin”, den er her jo også endnu, nye kræfter har taget over for mange år siden, så også der i butikken er det blevet forår i år, alle vinduerne mod vest er nypyntede med tøj i de flotteste lysegrønne nuancer og enkelte stænk af gult.
Vores alle sammens hverdagsdigter Benny Andersen, der har skrevet så mange finurlige ting om livet, skriver i sin sang, ”Det er forår” i sidste vers:
Tag da kun min sidste spinkle mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
For som solfanger er jeg nu begyndt
At forstå, at alt og intet er os givet.
Og en gang går solen sin runde uden mig,
Men når forårssolen skinner,
Lever jeg.
For nogle er det trist og for andre en trøst, at menneskelivet fortsætter, også når vi selv er borte. Men vi er også en del af verdens cyklus, med forår, sommer, efterår og vinter.
Så nyd den tid, der er. Ingen tid er bedre end nuet og slet ikke NU, hvor foråret er her, og livet starter igen overalt omkring os i naturen.
God udstilling og God påske.
Ulla Raundahl