Tilbage til forsiden

Pressemeddelelse

”Som Vinden Blæser” udstiller ”Bristepunkt”

 

 Kunstnergruppen ”Som Vinden Blæser” udstiller ”Bristepunkt”
i Kammergalleriet i Vestergade 15, 7620 Lemvig

fra 1. til 30. oktober.

Fernisering fredag den 1. oktober kl. 15.00.
Forfatter Inge Pedersen holder åbningstalen.

Bristepunkt” er åben:
 mandag til fredag  kl. 14.00 til 17.00
    og lørdag               kl. 10.00 til 13.00.

 

Bristepunkt er et splitsekund – et hul i tiden. Bristepunkt skaber forandring. Der er før og efter. ”Før” er på vejen og ”efter” er alting anderledes. Selvom bristepunkt er skuffende kort, var manglen på bristepunkt værre. – Bristepunkt er, når noget er nok, når noget er mere end nok, når noget ikke er nok, og når noget skal være nok.

 Til udstillingen har Inge Pedersen skrevet et digt, ligesom hun deltager med ord om bristepunkt.

 Som Vinden Blæser har siden 2008 udstillet i et fagligt og gensidigt inspirerende fællesskab.

Gruppen består af 6 kunstnere med meget individuelle kunstneriske udtryk. Tematiserede udstillinger er gruppens kendetegn. Trods - eller måske på grund af – forskellige tilgange og medier til temaet, bliver indtrykket af deres udstillinger helhed og en mangefacetteret behandling af emnet.

Der arbejdes både i den klassiske og nyere tradition og gruppen spænder over ekspressive udtryk, koloristiske og poetiske skildringer, intense og nærværende figurbeskrivelser til fabulerende fortællinger.

Det kunstneriske samarbejde og fællesskab virker udviklende og igangsættende på gruppens medlemmer.

 

Billedkunstner
Kirsten Bak Andersen
Søbakken 4
7620 Lemvig

kba@viauc.dk

”Bristepunktet er en mærkelig størrelse, for på en måde er det ikke konkret og synligt. Det er nærmest en overgang eller et mellemrum. Jeg har i første omgang prøvet at gøre det synligt, men er nok kommet frem til at det jeg laver kommer til at handle om før og efter bristepunktet. Min del af udstillingen kommer til at være en serie malerier og en række genstande, der er frembragt af forskellige materialer og teknikker. En enkelt ting prøver at involvere publikum, og muligvis kun på åbningsdagen."

 

Billedkunstner
Gitte Klokker
Søstjernevej 27
Jegindø
7790 Thyholm

Klok_ker@mail.tele.dk

Gitte Klokker udstiller støbte cementkar og tegninger. ”Bristepunktet selv er et kort øjeblik, tit så flygtigt at man ikke når at registrere selve øjeblikket – kun forandringen”.

 

Væver
Lene Abildgaard Knudsen
Ydunslund 5
7620 Lemvig

abildgaardknudsen@gmail.com

Lene Abildgaard Knudsen har til udstillingen ”Bristepunkt” arbejdet med kasser – rum, hvori der er noget, der vil briste eller er bristepunktet. Lene afprøver forskellige materialer. Kan fjer, fugleæg, fuglereder, kastanjer, bønner, korn og andet have noget med bristepunkt at gøre? – Ja, for Lene kan det….

 

Mariane R. Majgaard
Høgsgårdvej7

7620 Lemvig         

m.majgaard@mail.dk

I monoprint søger Mariane Majgaard forskellige udtryk for ”bristepunkt”. I nogle grafiske værker udtrykkes (så godt som) selve bristepunktet. I andre tilfælde, det som er lige før eller lige efter bristepunktet. Nogle billeder beskæftiger sig med udvikling/ forandring i en umiddelbar livsbekræftende billedverden, f.eks. fra puppe til sommerfugl.

 

Billedkunstner
Johanne Randen
Lemvigvej 10
7620 Lemvig

www.johanneranden.dk

Johanne Randen tager os ind i en billedverden, hvor grænserne mellem det kendte og det ukendte udviskes. Drøm bliver virkelighed, og virkeligheden opløses som en sky på himmelen. Johanne Randen trækker forhæng til side. Gennem transparente lag viser hun os sårbarheden, forundringen, kombineret med en egenartet styrke og autoritet.

 

Billedkunstner
Ane Wöhlk
Bakkevej 17
7620 Lemvig

www.anewohlk.dk

Ane Wöhlks billeder er fortættede historier, der giver bud på årsag til bristepunktet og antyder resultatet. Leg med virkemidler i en alvorlig sags tjeneste. Mønstre og gentagelser danner poetiske og humoristiske billeder.

 

Tilbage til forsiden