"Allan Axelsen er født i Lemvig i 1955 og er dermed fra samme generation, som "De unge vilde", der brød igennem i starten af 1980´erne med et ekspressivt, figurativt og fortællende maleri. Som kunstner har Allan Axelsen mest til fælles med navne som Knud Odde, Nina Sten-Knudsen og Lars Nørgård, der i deres værker dykkede ned i såvel kunsthistorien som mytologien for på den måde at få et perspektiv til deres aktuelle samfundskommentarer.

… i Allan Axelsens univers er det poesien, der styrer. Hans billedtitler er fulde af henvisninger til rocksange, til Bob Dylans, Led Zeppelins og C.V. Jørgensens musikværker. Karakteristisk nok er det Edward Weie, som er Allan Axelsens yndlingskunstner, for denne prøvede i sine malerier netop at skabe en slags farvesymfonier, hvor musik og billedkunst gik op i én stor tværfaglig syntese.

Det er denne farvesymfoniske og sansemættede helhed, der præger Allan Axelsens billedverden. Hvad enten motiverne kredser omkring Toscanas solbeskinnede, frodige og historiemættede landskab eller den jyske vestkysts dramatiske kystlinje, er det begejstringen og lidenskaben, som er i højsædet i Allan Axelsens malerier."

"Det, som umiddelbart falder i tankerne, når man træder indenfor, er landskaber. Men ikke i klassisk forstand. Landskaberne ligger mere som baggrund – et afsæt – til masser af farver og følelser, sommetider næsten eksplosionsagtige. Det næste man får øje for, er de små figurer, der går fra billede til billede. Nogle gange en lille menneskeskikkelse, andre gange symboler som tal eller en cirkel fra et ornament. Plus de velkendte figurer fra kulturhistorien – den udødelige kulturarv og samtidens øjebliksbilleder. I det krydsfelt har Allan Axelsen sit farverige virke. For netop farverne er det, som taler mest direkte i malerierne. En uskrømtet begejstring ved at fange lys og landskaber og oplevelser ind og sende dem videre, nogle gange afdæmpet, andre gange som berusende farve-symfonier."

"Hver nytårsaften starter maleren Allan Axelsen på et nyt kæmpebillede, hvor han markerer sit territorium på den tid og det sted, hvor han nu er.

"Generelt er det meget dynamiske billeder, bygget op af kontraster. Der er voldsomheder og finheder. Natur og kultur, mange rum, hvor man ser fra det ene til det andet, kompakthed og gennemsigtighed. Visse symboler går igen, såsom vinglasset eller måske er det en tulipan. En lille silhuetformet menneskefigur, der kan være anbragt i landskabet, samler blikke i sig. Maleren er autodidakt og egentlig uddannet cand.mag. med kunsthistorie og dansk som fag, men har altid levet af at male, og man mærker, at han har sine kulturelle parafraser i orden. En flot og indbydende udstilling."