Elisabeth
Moltke's tale
ved ferniseringen af Kammergalleriet's decemberudstilling 2009,
tirsdag 1.dec. kl. 14.
Tak fordi I bad mig åbne udstillingen.
Denne udstilling udtrykker mange styrker – og udfordringer. I, der står bag dette sted, er stærke, I er iderige og I er vedholdende. I ser nye muligheder, og formår dermed at få stablet dette galleri på benene, og at holde det i live. En af de centrale ophavsmænd, Per Kramer, udtalte, at det handler om anarki. Jeg er dog ikke i tvivl om, at uden faste ankermænd og – kvinder går det ikke. Anarki forstået som at man ikke accepterer de sædvanlige ordnede fremgangsmåder, ja så passer det nok meget godt på stedet her. Kammergalleriet viser den dynamik, livlighed, videnslyst og kreativitet, som er med til at gøre hverdagen rigere for såvel os der bor her, som for dem, der kommer på besøg. Her er digte, teater, husflid, keramik, musik, kobbervævning og meget, meget mere.
Nu er vi så nået til udstillingen, der skal åbnes i dag – hvad hedder den? Er der en titel? Næh, det er vel også et udtryk for den anarkistiske indstilling. Der er ingen titel at fabulere over. Hvorfor? Skal vi virkelig helt overlades til egen tankevirksomhed? Tør I det?
Decemberudstillingen er vel også et godt navn. Fem
kunstnere giver os hver sit meget forskelligartede udtryk, for den inspiration,
naturen må give dem.
Lis Jensen udstiller malerier og grafik – og
stiller selv spørgsmålet hvordan man maler de tre elementer vind, ild, vand.
Såvel i farver som i motiverne aner man en flyden væk, og flyden ind i hinanden,
der både giver ro og stiller spørgsmål.
Eva Hermans færden i naturen åbner egne og andres
øjne for detaljen, nok især den nøjsomme detalje. Den detalje, der er den
uundværlige del af helheden. Her præsenteres den for os på keramik og tager os
med derud, hvor vinden regerer.
Anne-Mette Hjørnholm kender sit materiale til
bunds, har selv frembragt det og udnytter hver sorts egenart. Over 30 sorter –
det ved nok de færreste – der er kælet for, og som gør kurve, fuglefoderhuse mv.
til langt mere og noget helt andet end brugsgenstande
Kohorn er kohorn - og det er de så ikke alligevel. Det mærkes, når man lader fingrene og øjet glide henover Sara Bruun Buchs smukke forarbejdninger af materialet. Spillet spiller, trådene spredes og samles i uforudsigelige, glidende baner.
Materialet er af en anden art hos Else Kørschen, kobber, kobberplader og
kobbertråd, oprindeligt gamle ledninger, nu lakeret kobbertråd. Lyset brydes og
reflekteres ganske forskelligt, alt efter kompakthed og struktur, og giver os,
publikum, rig mulighed for at udforske og debattere.
Alle fem kunstnere formår med deres helt forskellige virkemidler at sætte gang i tanken, men sandelig også i samtalen – og det er vel fundamentalt.
Vi får alle et udbytte af denne kulturelle mangfoldighed, hvis vi altså vil. Vil beriges, vil udfordres, vil lade os engagere. I har med jeres kunstneriske udtryk givet os mulighed derfor.
Kammergalleriet sørger for formidlingen. Den anarkistiske gruppe står bag med viljestærkt initiativ med arbejdskraft, med kraft. Den kan vist slet ikke lade være. I er med til at vise områdets mange ressourcer og facetter; det er eminent markedsføring.
Kommunen bør sandelig være taknemmelig for jeres indsats.
Ved denne fernisering skal der derfor lyde en tak og en hyldest til to parter.
Den ene part er kunstnerne, der udforsker, søger og skaber i for os uvante retninger. Den anden er Kammergalleriets bagmænd og –kvinder, der delagtiggør os i kunstnernes arbejdes og sender os med på rejsen mod nye tanker og oplevelser.
Derfor tre hurraer – og det lange for Kammergalleriet og de udstillende kunstnere.
Og hermed vil jeg erklære decemberudstillingen for åben.
Elisabeth Moltke