Fernisering 29 aug 09
”Som Vinden Blæser
udstiller
”Femi-let”
Når man træder ind i denne særlige verden – som en udstilling jo er – slår det én, hvor alt er HVIDT. Der er en hvidme over det hele i alle nuancer:
Det er hvidt herinde…
Hvide drømme hos en kvinde
om et lækkert hvidt korset!
Hvidt forneden, hvidt foroven
pudret tykt står træ i skoven
som udi en Femilet.
Ja: hvidt har fascineret kunstnere som Blicher - og mange andre.
Det er jo grundfarven – og egentlig gådefuld, for er hvid overhovedet en farve? ”Nej” tror jeg mange af os ikke-malere vil sige. Hvid er der bare – ligesom sort. Hos fotohandleren plejede man at skulle vælge mellem, om man ville ha SORT-HVID film i kameraet – eller FARVEfilm. Og det var et valg. Desuden kan man ikke graduere sort og hvid, sådan som man kan med farverne; har man nogensinde hørt om MØRKE-HVID eller LYSE-SORT? Nej, man skal nok selv være maler for at vide det hvide: at det faktisk ER en farve!
Det var først Newton, der påviste, at hvidt ligefrem er summen af alle farver. Men 100 år senere benægtede Goethe fakta og insisterede på, at hvid var en helt selvstændig farve, der endda existerede forud for alle andre farver. Så hellig var det rene, hvide lys for ham, at det ikke bare måtte være en blanding af alt det urene. Men kig jer selv omkring og døm, om Newton eller Goethe har ret!
Som sagt har mange kunstnere været fascineret af hvid. Mange hér har set Kieslowskis film ”Hvid”, endnu flere har lyttet til ”Det hvide Album” af Beatles. Ja – den franske klaver-komponist Eric Satie gik endda så vidt, at han kun ville klæ’ sig i hvidt og kun spise hvid mad: mandler, nudler, kartofler, hvidt kød og æg uden blommer! Sådan kan man ligefrem blive besat af det hvide.
Men normalt er det hvide nu blot en farve, der symboliserer uskyld og kvindelig skønhed (altså før det blev på mode at være solbrændt!). Hér måtte jeg gå til kilden og opsøge digteren O – VID, som lovpriser den skønne ”Dorothea” (på dansk DORETE – det hedder min kone faktisk – hører du efter?) således:
”Du som har HVIDERE hud end selve ligusterens blade…
lysende ligesom is – og sød som den modnede drue”
- smukt, ikke? (det her er altså skrevet næsten 2000 år før ungdomsoprøret, hvor en liguster kom til at betyde noget helt andet!).
En anden ting ved udstillingen, der slår én, er det feminine. Spør’ man nu kunstnerne selv, hvorfor konceptet sku være ”hvidt” og ”feminint”, ja så får man svar SOM VINDEN BLÆSER. (Sådan er kvinder og kunstnere jo osse!). Men det har noget at gøre med kvinders (h)vide verden – og så at stedet hér engang var en forretning for LINGERI (jeg aner stadig ikke, hvordan det skal udtales; men sådan har vi altid sagt i Vestjylland). Så det 50’er-nostalgiske undertøj i vinduet hænger der ikke kun for at lokke husarerne ind – selv om jeg kan se, at osse DET er lykkedes. Nu til sagen:
Kære mænd og kvinder
publikum og venner!
Kom ind og se hèr i Lemvi’
et sjældent galleri:
Dame – dame
hvid reklame
for det hvide køn.
Hvor kvindens verden dog er hvid:
den fine pynt – det hårde slid
dagligdagens hvide flid
det stive puds til den høje tid.
Det stive, fine hvide
en rulle når du skal skide
Undertøj/ køkkentøj/legetøj.
snakketøj og kvindehalløj.
En magisk verden af lingeri
- sæt en liderlig finger i
kniplinger og blonder!
- is there something under?
Posedame med BH’er
- blege ben og hvide lår.
dellerne i ål.
Sko og smykker
hvide nykker
på en gråhvid skål.
Et forklæde på en bøjle
en hæklet himmelsøjle
Uskyldshvide danse-dukker
smiler sødt og hvidt som sukker.
Faldne kvinder i saloner
bløder i tamponer
Hvid er osse fjer og vinger
hvid er englen, som de svinger
hvid er kær/lig/hed.
Hvidt er mere end man antar:
hvid er frihed UDEN ansvar
- sjovere end ”med”!
Du (og jeg), som elsker hvid
- gå nu rundt og giv dig tid.
Nyd hvert værk som dråben
- udstillingen er ÅBEN!
Af Jesper Kallesøe